PAJKO

Pajko er aldrig stille. Ordene vælter ud af munden på ham, og han har myrer i rumpen. Men det gør ikke noget, for han elsker myrer! Han har venner overalt i skoven, men Pajkos allerbedste ven er hans tvillingesøster Paja.

Pajko er fuld af vilde idéer og indfald. Derfor roder han sig nemt ind i problemer, som han får brug for hjælp til at vikle sig ud af igen. Pajko fortæller de mærkeligste historier, og han praler ofte, men han overdriver kun lidt.

Pajko er måske ikke altid helt så modig som han giver indtryk af, men han er virkelig god til at klatre i træer. Og hans største drøm er at lære at flyve...